Skærebræt
Dejlige skærebrætter i massivt træ og funktionelle størrelser.
Stort skærebræt i træ med kontraststribe
Pris: 530 kr.
Mål: 400 x 330 x 22 mm.
Varenummer: TING 101
Mellemstørrelse skærebræt i træ med kontraststribe
Pris: 450 kr.
Mål: 360 x 220 x 20 mm.
Varenummer: TING 111
Lille skærebræt i træ
Pris: 190 kr.
Mål: 275 x 160 x 16
Varenummer: TING 112
Produktions- og leveringstid: Lige nu har vi alle tre størrelser på lager. Find dem i vores webshop eller kontakt os og hør nærmere – kontakt.
Materialer: Massiv, lys ahorn med kontraststribe i mørk amerikansk valnød.
Beskrivelse: Skærebrætter i massivt træ i tre størrelser. Størrelserne er tilpasset forskellige gøremål og behov i køkkenet, og vi mener at disse tre størrelser kan opfylde langt de fleste behov. Et dejligt sæt skærebrætter at have køkkenet.
Det lille bræt til f.eks. at snitte en enkelt citron eller sætte spegepølsen på frokostbordet, så man selv kan skære. Brug også det lille bræt som “tallerken” til f.eks. din frokost eller til tapas – det har en velegnet størrelse.
Det mellemstore bræt, passer særdeles godt til f.eks. brød, og det store er meget velegnet, når man skal snitte og hakke urter og grøntsager med den store kokkekniv – for blot at vælge nogle eksempler.
Kantprofilen gør det nemt at håndtere og gribe fat i skærebrættet.
Vi har valgt at lave skærebrættet i ahorn, fordi det er en stabil og tæt træsort med god slidstyrke og uden lugt og smag. Derfor er det så velegnet til køkkenredskaber.
Ahorn får efter bearbejdning en smuk silkeglat overflade.
Vedligeholdelse: Vask altid dit skærebræt i træ op i hånden og gør det altid vådt på begge sider, og lad det tørre stående, så der kan komme luft til begge sider. Herved undgår du, at det slår sig.
Giv en gang imellem brættet almindelig vindruekerneolie eller hørfrøolie på både flader og kanter. Lad det trække i ca. en halv time og tør derefter oveskydende olie af med en tør klud eller køkkenrulle.