Handelsbetingelser

Betaling i webshoppen
I webshoppen kan du betale med følgende betalingsmidler: Dankort, Visa, MasterCard og Mobilepay. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.

Du kan også vælge en direkte bankoverførsel.


Betaling af bestillingsvarer
Se længere ned på siden.


Moms

Alle priser på vores hjemmeside og i webshoppen er tillagt 25% salgsmoms.


Leveringstid
Når du har foretaget en bestilling i vores webshop, vil du modtage en ordrebekræftelse per e-mail. De bestilte varer vil blive afsendt senest fire hverdage fra modtagelse af en ordre, som betales med kort eller MobilePay.
Har du valgt bankoverførsel, sendes varen så snart vi har registreret din betaling på vores konto.

Der tages forbehold for udsolgte varer.


Fragt

Tingtegneriet sender de bestilte varer som sporbare pakker. Du har i webshoppen mulighed for at vælge mellem DAO og PostNord.
Hvis du vil have din ordre sendt til en erhvervsadresse, skal du vælge PostNord.


Bestilling til adresse udenfor Danmark

Tingtegneriets webshop sender indtil videre ikke til adresser udenfor Danmark. Ønsker du tilsendt til udlandet, så kontakt os med en direkte bestilling: Kontakt


Om betaling af bestillingsvarer
Når det drejer sig om bestillingsvarer eller specialbestillinger, modtager vi almindeligvis betaling via bankoverførsel eller MobilePay. Sammen med den endelige bekræftelse på din bestilling, sender vi en faktura, som du skal betale.

Da vi først producerer, når du har lagt din bestilling, skal vi modtage betalingen senest den dag vi starter produktionen – og hvornår det er, informerer vi dig naturligvis om.


Levering af bestillingsvarer
Vi sender normalt din vare med pakkepost, det kan være med Postnord, GLS eller DAO. Prisen på fragten får du oplyst, når vi svarer på din første henvendelse eller forespørgsel. Afhentning hos os i Frøslev er en anden mulighed.


Fortrydelsesret generelt hos os
Som kunde har du 14 dage til at fortryde dit køb og yderligere 14 dage til at returnere varen til Tingtegneriet – regnet fra den dag du modtager varen.

Fortrydelsesretten gælder ikke bestillingsvarer og specialbestillinger.

En returneret vare skal fremstå som ny og kunne sælges videre til en anden kunde efter tilbageleveringen. Du må gerne pakke den ud og vurdere dens egenskaber. Hvis varen bærer præg af at have været brugt eller er blevet skadet, må du forvente at skulle betale for værdiforringelsen.

Når du fortryder et køb, er du ansvarlig for varen, indtil den når retur til Tingtegneriet. Derfor er det vigtigt, at den er forsvarligt pakket ind, når du sender den.

Når varen er kommet retur og vi har godkendt den, refunderes købsprisen (evt. fratrukket en værdiforringelse) til din konto. Du skal selv betale de omkostninger – for eksempel pakkeporto, som er forbundet med returneringen.


Reklamationsret
Efter købeloven yder Tingtegneriet 2 års reklamationsret. Dette omfatter fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale brug. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slid, direkte eller indirekte opstået pga. af forkert anvendelse, mangelfuld vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.

Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal du informere Tingtegneriet om hurtigst muligt og indenfor rimelig tid. Varen kan derefter returneres for reparation eller ombytning.


Personlige oplysninger
Under et køb beder vi om dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Disse informationer bruges kun til behandling af ordren, og behandles fuld fortroligt.

Jvf. persondataloven oplyser vi, hvis vi bliver bedt om det, om de registrerede oplysninger og sletter oplysningerne, hvis det ønskes. Dog er vi pga. lovgivningskrav til erhvervsdrivendes regnskaber nødt til at opbevare dine personoplysninger i fem år.

Se vores Privatlivspolitik for mere information.


Kontaktinformation og returadresse:

Tingtegneriet
Frøslev Bygade 6
4660 Store Heddinge
Danmark
Telefonnr.: (+45) 40449949 / (+45) 24849779
E-mail: mail@tingtegneriet.dk

Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.